Bådelauget Krogens historie
Aarhus Lystbådehavn blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til godt 75 millioner kr. i 2012-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester Jacob Jensen, der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.
Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke Strandvej. I maj 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør Holger Gebauer klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for Østbanegården, men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.
Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dyb. Mod syd var bolværket 54 meter langt og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget Beddingshuset, der var færdigbygget i august 1932 og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”. Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.
Ved nordmolen på vestsiden i Fiskerihavnen friholdt Kommunen et areal til benyttelse for mindrebemidlede arbejdere fra midtbyen. De kunne her have en lille jolle liggende og supplere deres madbudget ved, at fange fisk i Århusbugten. Området blev hurtigt døbt ”SocialKrogen”. Mange folk fra havnen og byen overlevede på den måde finanskrisen og depressionen.
I 1981 gik nogle af folkene bag Social-krogen sammen for at stifte ”Bådelauget KROGEN”.
Onsdag den 17/6-1981 afholdtes der i lokalerne Ungdomsklubben Tunøgården stiftende generalforsamling. Oprettelse af ”Bådelauget KROGEN” blev enstemmigt vedtaget.
På havnen Fiskerivej blev opsat en lille blå skurvogn til klubhus.
Senere har Bådelauget udviklet sig. I slutningen af 1980’erne kom det nuværende røde klubhus (Fiskerivej 13). Sammenbygget af et par skurvogne og indrettet med køkken, toilet og bad. Laugets vedtægter bygger på fritidsfiskeri og lystbådesejlads. Navnet ”Social-krogen” hænger stadig ved. Det er ikke det officielle navn, men det sociale indgår stadig i dagligdagen. Klubhuset besøges dagligt af gamle fritidsfiskere, havnearbejdere og håndværkere. Krogen drives udelukkende med frivilligt, ulønnet arbejde af bestyrelsen og en række medlemmer udenfor bestyrelsen.
I 2007 overtog Aarhus Kommune ejerskabet for hele “FTL-havnen” (Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådhavnen). Krogen har siden – i lighed med andre klubber – varetaget vores daglige virke inden for rammen af en Driftsaftale mellem kommunens “Sport og Fritids-afdeling” og klubben. Havnelejen opgøres på baggrund af det antal kajmeter, Krogen administrerer.
I 2011 udvidedes Krogens flådestation med 2 broer og 40 pladser.
I midten af 2010-erne blev havnebassinet mellem Krogen og Træskibshavnen fyldt op, og på denne “Opfyldning” har Krogen reserveret et areal til opførelse af et planlagt nyt klubhus.
De maritime klubber i havnen oprettede i 2019 fællesrepræsentationen “Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn”, HAL (2022: 21 klubber).
Det skete bl.a. i forventning om en forestående større fornyelse af de gamle pælebroer i havnen, som vi gerne ville have indflydelse på. I perioden 2020 – 22 udskiftedes bl.a. Krogens gamle “Garnbro” med en ny, forlænget flydebro, bådpladsantallet i havnen steg, og Krogen overtog nordsiden af bro 28 (2023: bro 9), sådan at Krogen fra sæson 22 administrerer 91 bådpladser.