Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dyb. Mod syd var bolværket 54 meter langt og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget Beddingshuset, der var færdigbygget i august 1932 og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”. Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

Ved nordmolen på vestsiden i Fiskerihavnen friholdt Kommunen et areal til benyttelse for mindrebemidlede arbejdere fra midtbyen. De kunne her have en lille jolle liggende og supplere deres madbudget ved, at fange fisk i Århusbugten. Området blev hurtigt døbt ”SocialKrogen”. Mange folk fra havnen og byen overlevede på den måde finanskrisen og depressionen.

I 1981 gik nogle af folkene bag Social-krogen sammen for at stifte ”Bådelauget  KROGEN”.

Onsdag den 17/6-1981 afholdtes der i lokalerne Ungdomsklubben Tunøgården stiftende generalforsamling. Oprettelse af ”Bådelauget KROGEN” blev enstemmigt vedtaget.

På havnen Fiskerivej blev opsat en lille blå skurvogn til klubhus.

Senere har Bådelauget udviklet sig. I slutningen af 1980’erne kom det nuværende røde klubhus (Fiskerivej 13). Sammenbygget af et par skurvogne og indrettet med køkken, toilet og bad. Laugets vedtægter bygger på fritidsfiskeri og lystbådesejlads. Navnet ”Social-krogen” hænger stadig ved. Det er ikke det officielle navn, men det sociale indgår stadig i dagligdagen. Klubhuset besøges dagligt af gamle fritidsfiskere, havnearbejdere og håndværkere. Krogen drives udelukkende med frivilligt, ulønnet arbejde af bestyrelsen og en række medlemmer udenfor bestyrelsen.

I 2007 overtog Aarhus Kommune ejerskabet for hele “FTL-havnen” (Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådhavnen). Krogen har siden – i lighed med andre klubber – varetaget vores daglige virke inden for rammen af en Driftsaftale mellem kommunens “Sport og Fritids-afdeling” og klubben. Havnelejen opgøres på baggrund af det antal kajmeter, Krogen administrerer.

I 2011 udvidedes Krogens flådestation med 2 broer og 40 pladser.

I midten af 2010-erne blev havnebassinet mellem Krogen og Træskibshavnen fyldt op, og på denne “Opfyldning” har Krogen reserveret et areal til opførelse af et planlagt nyt klubhus.

De maritime klubber i havnen oprettede i 2019 fællesrepræsentationen “Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn”, HAL (2022: 21 klubber).

Det skete bl.a. i forventning om en forestående større fornyelse af de gamle pælebroer i havnen, som vi gerne ville have indflydelse på. I perioden 2020 – 22 udskiftedes bl.a. Krogens gamle “Garnbro” med en ny, forlænget flydebro, bådpladsantallet i havnen steg, og Krogen overtog nordsiden af bro 28 (2023: bro 9), sådan at Krogen fra sæson 22 administrerer 91 bådpladser.